Kommuneplanen

Mål og hovedstruktur
Kommuneplan 2021 fastlægger en række mål der er styrende for kommunens planlægning, herunder planlægningen for nye erhvervsområder og detailhandel. Følgende mål der fremgår under hhv. 'Bymønster og byudvikling', 'Detailhandelsstruktur', 'Samlet udviklingsplan for Nyborg', 'Erhvervsområder i Nyborg' og ' Detailhandel i Nyborg', vurderes at være relevant for boligområdet ved Bøjdenvej og Fynsvej.

Bymønster og Byudvikling

  • Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på en varieret bosætning, erhvervsudvikling, kulturarv, attraktivt byliv og rekreation.
  • Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med udgangspunkt i FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det betyder, at der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende- og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet.

Detailhandelsstruktur

  • Nyborg by har et unikt handelsmiljø i den historiske bykerne, som skal fastholdes og styrkes som hele Østfyns handels- og oplevelsescentrum. Byen er det naturlige kommunecenter, hvor et stort og varieret udbud af butikker, service- og kulturtilbud skal fastholdes og styrkes til gavn for kommunens borgere, pendlere og turister.
  • Butiksområdet ved Storebæltsvej i Nyborg skal sammen med butiksområdet ved Vestergade (’Nyborg Jern’) supplere handelsområdet i den historiske bykerne ved at tilbyde plads til større butikskoncepter, der ikke kan placeres i den historiske bykerne.
  • I Ullerslev og Ørbæk skal udbuddet af butiks- og servicetilbud fastholdes og styrkes af hensyn til forsyningen af lokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder.
  • I de øvrige bysamfund skal der fortsat være mulighed for etablering af små dagligvarebutikker til betjening af lokalområdet og udvalgsvarebutikker i tilknytning til værksteder, gårdbutikker og lignende, som er naturligt hjemmehørende i de mindre bysamfund.
  • Der skal sikres god tilgængelighed til indkøbsmulighederne for alle, herunder for de bløde trafikanter og brugere af den kollektive trafik
  • Ved etablering af nye butikker i byerne skal der sikres tilstrækkelige og velbeliggende parkeringsarealer med god og sikker forbindelse til det overordnede trafiknet.

Erhvervsområder i Nyborg

  • Nyborg er kommunens naturlige centrum for erhverv, beskæftigelse, handel, turisme og infrastruktur, og Nyborg skal også fremover være lokomotiv for erhvervsudviklingen i kommunen.
  • Byrådet ønsker, at der til enhver tid er ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord i Nyborg, hvor den gode tilgængelighed og centrale beliggenhed i landet udnyttes.

Detailhandel i Nyborg

  • I Nyborg by skal der sikres et stort og varieret udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt service- og kulturtilbud til gavn for kommunens borgere og besøgende.

Kommuneplanens målsætninger understøttes af denne lokalplan på følgendes måder:

  • Med Lokalplan nr. 348 gives der mulighed for, at en del af området kan udnyttes til en butik til særlig pladskrævende varegrupper. Hermed styrkes butiksudbuddet og en effektiv bystruktur, hvorved Nyborg bys rolle som hovedcenter og hovedby i Nyborg Kommune understøttes. 
  • Lokalplanen sikrer at eksisterende sportshal og serviceerhverv inden for afgrænsningen, vil kunne fortsætte.
  • Lokalplanen vurderes til ikke at få negativ indflydelse på det lokale detailhandelsliv i Nyborgs to Centerbyer Ullerslev og Ørbæk. En Butik til særlig pladskrævende varegrupper er ikke et eksisterende tilbud i de to byer. Det vurderes ligeledes at én butik til særlig pladskrævende varegrupper potentielt kan få flere borgere i Ullerslev og Ørbæk, til at handle deres udvalgsvare i Nyborg by end alternativer i Odense og visse tilfælde Svenborg.
  • Lokalplanområdet i umiddelbar forlængelse af aflastningsområdet på Storebæltsvej 10, ligger i et område med blandet erhverv. Området er derfor kendetegnet ved god tilgængelighed, set ift. den forholdsvist bynære placering og forbindelse til det nationale motorvejsnet. 

Detailhandelsanalyse
Rådgivningsvirksomheden COWI har for Nyborg Kommune beregnet det forventede behov for nye detailhandelskvadratmeter frem til 2031. Behovet er beregnet til op til 15.400 m2 til udvalgsvarebutikker og 2.600 m2 til dagligvarebutikker i, hvad der kan kaldes maksimumsscenariet, hvor bl.a. strukturudviklingen og investeringer i Nyborg by skaber behov for ekstra detailhandelskvadratmeter.

Nyborg Kommune vurderer, at maksimumsscenariet repræsenterer en realistisk udvikling i behovet for detailhandel i kommunen. Her lægges bl.a. vægt på den positive udvikling Nyborg by er inde i med store offentlige og private investeringer i byudvikling, kulturarv og bymiljø i det centrale Nyborg og boligudbygning centralt i byen, bl.a. på de tidligere havne- og færgearealer. Byrådet ønsker at styrke Nyborgs attraktivitet som handelsby ved at udlægge det fremtidige arealbehov til butikskoncepter, som Nyborg ikke kan tilbyde i dag. Butikskoncepter, der ikke kan indpasses i den historiske bykerne uden at det går ud over kulturarven og bevaringsværdierne, hvorfor behovet ikke kan imødekommes ved omdannelse inden for den eksisterende centerstruktur.

Opgørelse af forbrug af butiksareal i etagekvardratmeter, i Nyborg by. 

 

Beregnede arealramme for Nyborg by  Ramme Forbrug Rest
Dagligvarebutikker  2.600 1200 1400
Udvalgsvarebutikker herunder særligt pladskrævende varegrupper 15.400 13.352 2.048

Rammen er det overordnede behov opgjort for Nyborg by.

Med Lokalplan 348, planlægges der for yderligere 1600 kvm butik for særligt pladskrævende vare.

 

Udvalgsvarebutikker herunder særligt pladskrævende varegrupper

15.400 14.952 448

 

Vurdering af lokalplanen bidrag til butiksstrukturen i Nyborg
Lokalplanområdet ved Slipshavnsvej er delvist udnyttet. Dog er de mest omfattende elementer i tidligere lokalplan 271, som 5-7 etagers kontorbebyggelse aldrig blevet realiseret og en væsentlig del af området står derfor tomt. Det er med baggrund i COWI's detailhandelsanalyse, Nyborg Kommunes vurdering, at muligheden for en butik til særlig pladskrævende varegrupper vil:

  1. Have en synergetisk effekt med kommende aflastningsområde på Storebæltsvej 10 i og med at butikstypen understøtter områdets funktion.
  2. Styrke området omkring Storebæltsvej og Slipshavnsvejs position, som centralt handelscenter i for større butikker I Nyborg Kommune og dermed bidrage til en effektiv butiksstruktur, der kan være et stærkt alternativ til større handelsområder, f.eks. beliggende i Odense.

Retningslinjer
Kommuneplan 2021 fastlægger en række generelle rammebestemmelser, der er styrende for kommunens planlægning for nye erhvervsområder, herunder detailhandel og butikker til særligt pladskrævende varegrupper. 

  • Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper kan placeres i de udlagte centerområder, og vil ofte, på baggrund af den nødvendige planlægning, kunne placeres i erhvervsområder ved primære trafikåre. Butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper omfatter f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver. Listen er ikke udtømmende. Ofte vil køkkenbutikker også betragtes som butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
  • For Nyborg By: Butikker til særlig pladskrævende varegrupper må ikke have en størrelse på over 4.000 m2. Lokalplanen fastsætter det maksimale bruttoetageareal til 1600 m2

Kommuneplanrammer
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser vedrørende områdets anvendelse. Derfor er forslag til Kommuneplantillæg 11 fremlagt sideløbende med lokalplanforslaget til offentlig hørring