Jordforureningsloven

En del af planområdet (matr. nr. 916f og 916n) er kortlagt på vidensniveau 1 iht. jordforureningsloven. V1-kortlægninger er ejendomme, hvor der har været aktiviteter, der kan give anledning til forurening. På disse ejendomme er der således ikke udført undersøgelser, og ejendommen er så længe den er V1-kortlagt ”mistænkt” for forurening. 

En del af planområdet (del af vejlitra 7000dæ) er kort på vidensniveau 2 iht. jordforureningsloven. V2-kortlagte grunde er ejendomme, hvor Regionen har klare bevismaterialer for, at der har fundet en forurening sted. På disse ejendomme er der allerede udtaget prøver af jorden, der bekræfter forureningen.

Hvis man ønsker at bygge og/eller grave på en kortlagt ejendom, skal man søge Nyborg Kommune om tilladelse til projektet. Tilladelsen gives efter §8 i Lov om forurenet jord, og kræves, hvis arealet skal ændres til følsom anvendelse, herunder bolig, børneinstitution og alment tilgængelige arealer.

Ejendommen Lystbådevej 10-12 er desuden omfattet af indsats overfor værdifuldt overfladevand efter jordforureningslovens.

Det øvrige planområde er områdeklassificeret, hvilket betyder, at flytning af jord skal meddeles kommunen for at undgå en spredning af forurenet jord.

Efter § 50 a i Jordforureningsloven er alle arealer i byzone som hovedregel lettere forurenet. Disse områder benævnes ’områdeklassificerede arealer’. Områdeklassificeret areal er områder, hvor man formoder, at der kan være forurenet jord pga. den historiske benyttelse. I praksis er alle arealer i byzone, der ikke er blevet undersøgt herfor, betegnet som områdeklassificeret areal.

Figur 7: Arealer kortlagt efter jordforureningsloven i og omkring lokalplanområdet.