Planens indhold

Lokalplantillægget giver mulighed for at den eksisterende og bevaringsværdige bebyggelse på Bastionen (matr.nr. 509, Nyborg Bygrunde), udover boliger, liberale erhverv, klinikker mv., også kan anvendes til kulturinstitutioner og publikumsorienterede serviceerhverv i overensstemmelse med den faktiske anvendelse.

Lokalplantillægget tilføjer en mulighed for, at Byrådet kan godkende mindre bygningsmæssige tilføjelser til Bastionen, hvis de er begrundet i et hensyn til tilgængelighed og tilpasses den bevaringsværdige bebyggelse.    

Tillægget skal derudover gøre det muligt at udnytte lokalplan 306´ generelle undtagelsesbestemmelser til at opføre mindre sekundær bebyggelse i tilknytning til boliger og gårdrum indenfor lokalplantillæggets område, svarende til delområde IV i lokalplan 306. 

Da lokalplan 306 fastsætter detaljerede bestemmelser for blandt andet bevaring, facader, tage, vinduer, døre, bygningsdetaljer, ubebyggede arealer mv., fastsætter nærværende lokalplantillæg kun bestemmelser for formål, anvendelse og bebyggelsens omfang. Disse bestemmelser er at betragte som et tillæg til de øvrige bestemmelser i lokalplan nr. 306.